Re: Hvad må man sprøge om på bsd-dk

From: Lasse Hillerøe Petersen (none@lhp--toft-hp.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Wed 15 Aug 2001 - 23:03:06 CEST


Date: Wed, 15 Aug 2001 23:03:06 +0200
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
From: Lasse Hillerøe Petersen <none@lhp--toft-hp.dk.lh.bsd-dk.dk>
Subject: Re: Hvad må man sprøge om  på bsd-dk


>On Wed, Aug 15, 2001 at 01:51:47PM +0200, Bernino Lind wrote:

>Ahhh... kunne vi få skrevet noget lignende dette på hjemmesiden? Så kan de
>gamle enten slette eller brokke sig. Brokker de sig får de en RTMF - se
>websiden og så har de vist skrevet under på deres egen intolerence.
>
>Jeg håber at denne diskussion lukkes nu og folk fremover blot sletter mails
>de ikke gider at svare på. Diskussionen om hvad man har lov til har vist
>taget lidt overhånd.
>
>Til den der liste-mester. Kan retningslinierne ikke sendes med - enten i
>deres fulde form eller som link - til den nye på listen?
>

Hørt, hørt!

For ikke så længe siden hørte jeg nogen tale om en person i en IT-afdeling.
Der blev sagt, at man ikke skulle forvente at vedkommende spurgte sine
kolleger i afdelingen, hvis der var noget han ikke kunne finde ud af; han
ville hellere selv bruge en masse tid på selv at finde løsningen. For i den
afdeling var det nemlig blevet sådan, at det ikke bare var prestigegivende
at kunne svare på andres spørgsmål; det var lig med prestigetab at _stille_
spørgsmål, som nogen af de andre kunne svare på, fordi man så viste at man
var "dummere" end de andre i afdelingen.

Efter min mening er det et absolut skråplan at komme ud i, og _aldeles_
uproduktivt for alle parter.

Jeg har selv af og til været ude for arrogante svar på seriøse spørgsmål
fra min side, og jeg kan ikke just sige at det *højner* mine tanker om dem
der kommer med de arrogante svar. Dermed ikke sagt at der ikke findes
fjolser der kan spørge om mere end ti vise kan svare på, men så tror jeg
man står sig bedre ved at påpege at det burde være et trivielt spørgsmål,
vejlede dem og GIVE svaret, og så efterfølgende ignorere tydeligt stupide
spørgere der ignorerer de givne svar/råd.

-Lasse
(Stadig nys hjemkommet fra Aarhus.pm møde; bær venligst over med evt
stavefejl etc. Kwak kwak kwak!)



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:13 CET