Re: Quickpoll - deltag med din stemme !

From: Robert Martin-Legène (none@robert+bsd-dk--martin-legene.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Sat 04 Jan 2003 - 17:25:26 CET


Date: Sat, 4 Jan 2003 13:25:26 -0300
From: Robert Martin-Legène <none@robert+bsd-dk--martin-legene.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Re: Quickpoll - deltag med din stemme !

Jeg synes at Henriks nedenstående indlæg ret præcist beskriver hvordan
f.eks. jeg selv har det. Og selv om det er blevet nævnt et par gange
er der mange der overhører netop dette punkt og bliver ved med at
sige at vejen frem er at sortere i underfolders. Netop det at man
ikke vil smide posten ud i en seperat folder. Personligt er jeg ikke
interesseret i at bruge alt for meget tid på mit mailprogram. Jeg har
masser af andre ting at lave i løbet af en dag, og føler ikke jeg er
gift med mit mailprogram. At hoppe mellem diverse spool og holde øje
med dem, det er min tid for kostbar til. Det skal bare virke.

Selv bruger jeg idag mutt. Den har jeg fået set op til at sortere
primært efter dato, og derefter efter threads. Når der en dag reelt
starter en diskussion på en liste, samles disse ganske pænt under
hinanden, og man kan læse alle indlæg efter hinanden. Ud fra subject
kan man endda hurtigt se at der er 3 forskellige diskussioner på
[ripe-wg], og en enkelt på.. [bsd]? Nej, det kan man ikke se. Det var
såmænd bare fordi jeg var blevet forvænt på andre lister at jeg
foreslog at det også skulle gøres hos os. Jeg dør ikke hvis vi ikke
har en tag.

Jeg tror det vil være rimeligt at antage at det ikke kun er de
højestråbende, de som kan råbe procmail og seperate foldere, der
har en mening. Måske er der mange mennesker der stadigvæk samler al
sin post i sin indbakke. Nu finder vi ikke ud af det. Afstemningen
var teoretisk nem at forfalske, og der blev hurtigt råbt valgfusk.
Hvorvidt der reelt var noget uldent er svært at finde ud af, men
tendensen efter blot 52 stemmer var ihvertfald af der var flertal
blandt de afgivne stemmer for et tag. Derefter blev afstemningen
nedtaget.

Og nu til noget helt andet.

Det ville det være rart hvis folk kunne have en nogenlunde sober
tone overfor hinanden, også selvom de føler der er blevet lagt dem ord
i munden. Vi skulle nødigt nå US-tilstande, hvor folk rask væk sviner
hinanden til i offenlige fora. Det synes jeg ville være en skam, og
jeg tror heller ikke at menig-mand får noget ud af det. Jeg har ofte
selv haft samme trang til at sige noget uheldigt, men man skal nok
lige tænke lidt længere før man vælger at sende. Folk der ikke opfører
sig sobert mister ofte respekt blandt medlæserne. Skriv dit indlæg,
vent 5 minutter og læs det så igen. Blot det at få det skrevet betyder
ofte at man får kølet lidt af. Efter de 5 minutter, kan det godt være
at man vælger at omformulere sig. Måske helt lader være med at svare.
Eller vælger at sende, men i så fald er det måske éns sande natur
der er kommet frem.

On Sat, Jan 04, 2003 at 01:17:33PM +0100, Henrik Andersen wrote:
> On Sat, Jan 04, 2003 at 10:10:31AM +0100, Thomas Alexander Frederiksen wrote:
> > For de der ønsker at kunne sortere, er det jo så "bare" et spørgsmål om at
> > anvende noget software de kan få til det...
>
> Ja, det er helt sandt, men hvad med dem som bare ønsker et overblik i
> deres inbox/indbakke uden først at filtrere ? Det er trods alt nemmere
> at slette fra sin inbox istedet for at skulle ned i en underfolder for
> at slette posten.



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:26 CET