Re: Homebanking og FreeBSD?

From: Flemming Laugaard (none@flemming.laugaard--uni-c.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Wed 05 Feb 2003 - 08:51:42 CET


Date: Wed, 5 Feb 2003 08:51:42 +0100
From: Flemming Laugaard <none@flemming.laugaard--uni-c.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Re: Homebanking og FreeBSD?


Hej

Jeg ved godt jeg er lidt sent ude med kommentarer til tråden.

Jeg ville lige tilføje en ting som kun svagt er blevet
berørt, nemlig sikkerheden.

Jeg har brugt Lån og spar bank, indtil de VILLE have alle over på
Internetbank delen. OK, jeg ringede til dem og spurgte om de havde
noget information om hvordan Internet delen var skruet sammen. Altså
noget af det tekniske.

Jeg fik en email .... ikke krypteret, bare en email med en aftale
om åbning af Internet delen, selfølgelig udfyldt med kontonr osv, brugernavn
og kodeord. Kort efter modtagelsen, cirka 15 sekunder ;), var jeg i røret
hos dem, med besked om at lukke adgangen NU! Samtidig lukkede jeg mine konti.

Det er simpelt sjusk at gøre sådan noget.

Jeg undersøgte markedet med 2 sæt briller på;
        Sikkerhed og platform uafhængighed.

De eneste der kunne opfylde mine krav, sådan nogenlunde ;), var Jyske bank.
Det skal siges at jeg er privat kunde ikke erhvervs.

Jeg bruger FreeBSD og konen Linux. Det fungerer upåklageligt med Netscape 4.79.
Jeg har intet imod at have Netscape installeret, selvom jeg kun bruger den
til bank. Tænkt på alternativet! ( M$ ;) ).

Sikkerhedsmæssigt mener jeg at deres løsning er rigtig god.
Til at begynde med, skal man have en konto (eller flere) på forhånd,
Man SKAL dukke op i banken og aflevere en kontrakt og vise billedlegitimation.
Når dette er gjort får man i 2 forseglede konvolutter tilsendt, kodeord og
et nøglekort. Nøglekortet er som et engangskodekort. Der tilsendes et nyt når
der er ca. 30 koder tilbage på det gamle.

Hvis man mister sit kort, får man simpelthen kortet lukket. Et nyt kort OG
et nyt kodeord tilsendes.

Ingen af de andre banker, så vidt jeg fandt ud af, bruger tredjeparts
autentifikation. En stor mangel i mine øjne.

Jeg må vist for en god ordens skyld, sige at jeg ikke arbejder for Jyske bank ;)

-- 
Med venlig hilsen
Flemming Laugaard
------------------------------------
When I was in school, I cheated on my metaphysics exam: I looked into
the soul of the boy sitting next to me.
		-- Woody Allen




This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:27 CET