Re: Gigabit netværk ?

From: Jens Fallesen (none@jens--fallesen.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Fri 20 Jan 2006 - 17:58:22 CET


Date: Fri, 20 Jan 2006 17:58:22 +0100 (CET)
From: Jens Fallesen <none@jens--fallesen.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: BSD <none@bsd-dk--bsd-dk.dk.lh.bsd-dk.dk>
Subject: Re: Gigabit netværk ?


On Fri, 20 Jan 2006, Gregers Petersen wrote:

> + forslag til gigabit-switch model?

Lad være med at købe for billigt. Købt managed switche med ordentlige
faciliteter inden for QoS, sikkerhed og multicast. Ellers skyder I bare
jer selv i foden og bliver nødt til at skifte udstyret, hvis I på et
tidspunkt vil andet end simpelt internet, der virker på en god dag.

Hvis økonomien ikke er det vigtigste, så gå efter Cisco Catalyst 3560, der
nærmest er perfekt til den slags løsninger - og som vil være supporteret
af alle seriøse bredbåndsudbydere.

I vil formodentlig også kunne opnå tilfredsstillende resultater med Cisco
Catalyst 2960, der er en hel del billigere. Det giver dog ikke gigabit til
hver lejlighed.

Visse modeller af HP Procurve kan vist også bruges, og der kan sikkert
også findes noget fra Nortel eller 3Com, men disse kender jeg ikke godt
nok.

Modsat hvad der stod i en anden mail her på listen tidligere i dag, er
prisforskellen på HP Procurve og Cisco Catalyst med sammenlignelig
funktionalitet ikke særlig stor - jeg vil gætte på maksimalt 10-15 % i
forskel. Hvis forskellen er større, sælges HP'en enten med tab eller
Cisco'en alt for dyrt.

Skal I bare have et netværk "for sjov" eller for at komme i gang, kan I
godt vælge noget billigere udstyr, men så skal I bare være forberedt på,
at I kommer til at udskifte det, når I en dag vil have "rigtigt" bredbånd
med telefoni, tv og video on demand.

Ja, der er udbydere, der prøver at sælge den slags oven på alle mulige
discountswitche, og det fungerer simpelt hen bare ikke.

--
Jens



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:56 CET