Re: UPS nødstrøm

From: Poul-Henning Kamp (none@phk--phk.freebsd.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Sun 25 Apr 2004 - 18:32:20 CEST


To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Re: UPS nødstrøm 
From: "Poul-Henning Kamp" <none@phk--phk.freebsd.dk.lh.bsd-dk.dk>
Date: Sun, 25 Apr 2004 18:32:20 +0200

In message <none@408BDDD8.6000406--cazoo.dk.lh.bsd-dk.dk>, Tonni Aagesen writes:
>Henrik Bøgh wrote:
>
>> Hvis det var en transient (overspænding) fra el-nettet der slog din PSU ihjel
>> vil en UPS sjældent hjælpe.
>
>Jeg er ikke sikker på, hvad der slog PSU'en ihjel.
>
>Der var sprunget en sikring på et andet net, end hvor min server er
>tilsluttet. Desværre for mig, er der flere der har adgang til
>sikringer/relæ (Det kan jeg ikke gøre noget ved), og da serverene gik ud
>ved 03:30 tiden, gætter jeg på at der har været tændt og slukket nogle
>gange for min del af nettet.

OK for at tage det fra en ende af:

Lynsikring: Glem det.

        Stort set hele det danske kabelnet er i jorden allerede.

        Du kan lave en billig lynsikring ved at slå tre knuder på
        strømkablet: knuderne giver selvinduktion (== spole) og da
        lyn har meget hurtige spændings-stigninger vil en masse af
        energien afsættes i disse tre knuder.

        Hvis du er _helt_ sikker på (og _kun_ da!) at du har en god
        jordforbindelse den vej, så slå knuden rundt om radiatorrøret.

Overspændings-sikring: Glem det.

        Det er et problem som er meget stort i USA fordi man har
        5/10 kV ledninger ovenover 110V ledningerne, så når folk
        ramler ind i en lysmast falder de ofte ned på 110V ledningen.
        I Danmark er overspændingsfejl på forbrugersiden af lysnettet
        en uhyggelig sjælden ting.

UPS: God ide, alt andet lige.

        Man får hvad man betaler for.

        De bedste er "on-line" UPS'er hvor man ensretter lysnettet
        og derefter laver vekselspænding ud af det igen, der er
        ingen "dead-time" når nettet falder ud.

        De billigste kører lysnettet lige igennem og først når det
        falder ud kastes elektronikken i gang. Undgå dem.

        Undgå også NiCd batterier, de holder for elendigt, gå efter
        forseglede blybatterier ("SLA" = Sealed Lead Acid).

        Hvis du køber en 2kW UPS og nøjes med at sætte 200W på,
        så holder den *ikke* 10 gange længere! Der er et stort
        internt tab i en UPS.

        Hvis du vil have længere hold-over, så skal der flere batterier
        til, de fleste Bly batteri baserede UPSer kan man eftermontere
        med externe batterier.

        En UPS sluger fra 4 til 15% extra strøm.

        Overvej en extern bypass omskifter, så kan UPS'en tages ud
        af drift uden at man skal slukke for det hele.
        

-- 
Poul-Henning Kamp       | UNIX since Zilog Zeus 3.20
phk@FreeBSD.ORG         | TCP/IP since RFC 956
FreeBSD committer       | BSD since 4.3-tahoe    
Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:39 CET