Open Source i Danmark - udvikling og anvendelse

From: Henrik Lund Kramshøj (none@hlk--kramse.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Sun 06 Jan 2002 - 00:01:30 CET


Date: Sun, 6 Jan 2002 00:01:30 +0100
From: Henrik Lund Kramshøj <none@hlk--kramse.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: bsd-dk@bsd-dk.dk, sik-forum@sikkerhedsforum.dk
Subject: Open Source i Danmark - udvikling og anvendelse

Hejsa Allesammen og godt nytår

I har sikkert allesammen hørt om Open Source, og nogle ved måske at
SSLUG har skrevet et svar til rapporten "Open Source i Danmark -
udvikling og anvendelse" fra Patent og Varemærkestyrelsen.

Rapporten kan findes på:
http://www.dkpto.dk/publikationer/rapporter/open_source/open_source_i_danmark.pdf

SSLUG's kritik kan findes på:
http://www.sslug.dk/patent/DKPTO_OSS_rapport_kritik/

Jeg synes måske at det er passende at VI også giver vores besyv med.
Privat benytter jeg kun Open Source alle steder undtagen til "Need for
speed - Porsche Edition" og lignende hvor jeg har en Windows 98.

I BSD-DK sammenhæng kunne man med fordel fremdrage eksempler som
hotmail og Windows TCP/IP til at vise at Open Source - adgang til
kildekoden er noget der ikke er begrænset til små projekter for tekniske
nørder, men noget som firmaer i udstrakt grad benytter.

OpenBSD udviklingsmodellen med 6 måneder mellem hver release og et godt ry
mener jeg ligeledes viser at det ikke behøver at være så anarkistisk og
mindre værd som de gør det til !
(Jeg bruger her OpenBSD som eksempel da jeg kender det bedre, men FreeBSD
eller NetBSD kunne sikkert ligesågodt bruges)

I Sikkerhedforum DK mener jeg at man kan bruge Rijndael/AES (American
Encryption Standard) http://csrc.nist.gov/encryption/aes/rijndael/
Der jo VIL blive implementeret i ALLE produkter der har med sikkerhed at
gøre - og hvor referenceimplementationen endda er Public Domain.

Jeg mener at der er temmeligt mange forkerte antagelser, eller direkte
usandheder - hvor de måske ikke kender Open Source området godt nok
til at udtale sig ??

Et greelt eksempel på hvor galt det står til i rapporten kan nævnes
første afsnit af kapitel 5.

Citat:
5 Eneretssystemet og Open Source
Open Source princippet kan ses som en modsætning til det klassiske
eneretssystem, idet ophavsmanden ved at frigive sit program som
Open Source fraskriver sig de fleste af rettighederne til sit værk.
Citat slut

Så vidt som jeg opfatter Open Source fraskriver man sig intet, man
bibeholder sine rettigheder, men GIVER samtidig brugere en del rettigheder
og pligter. Der er intet der gør det umuligt for ophavsmanden
senere at ændre licensen - hvad er sket flere gange.

Det lyder i mine ører ikke særligt positivt at fraskrive sig noget
-medmindre det er gæld man fraskriver :)

Hvis I vil hjælpe med til at forfatte et svar, eller blot har nogle
punkter
i rapporten I mener der skal frem ved hjælp af nogle geniale argumenter
så skriv! - evt. til min private email adresse hlk@kramse.dk
Jeg vil ligeledes gerne høre de respektive bestyrelser i BSD-DK og
Sikkerhedsforum.dk hvad de mener om ideen.

-- 
Med venlig hilsen / Best Regards
Henrik Lund Kramshøj, hlk@{sikkerhedsforum|kramse}.dk, lund@diku.dk
"When privacy is outlawed, only outlaws will have privacy."
-- Phil Zimmerman 



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:17 CET