Re: Open Source i Danmark - udvikling og anvendelse

From: Claus Guttesen (none@cguttesen--yahoo.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Fri 11 Jan 2002 - 19:19:57 CET


Date: Fri, 11 Jan 2002 19:19:57 +0100 (CET)
From: Claus Guttesen <none@cguttesen--yahoo.dk.lh.bsd-dk.dk>
Subject: Re: Open Source i Danmark - udvikling og anvendelse
To: bsd-dk@bsd-dk.dk

Hej allesammen.

Her er mit bidrag. Det er på en del linier, så smør
Jer med tålmodighed. Tilbagemeldinger modtages gerne.

Jeg mener at rapporten handler om at retfærdiggøre
brugen af kommercielle metoder, når der er tale om
klient-produkter. Dels går det på måden man udvikler
disse programmer på, dels bruger de - i mine øjne -
nogle argumenter om kapitalisme som samfundsmodel, som
ikke er 100 % tilpasset vores tidsalder.

God læsning!

1. Rapporten "Open Source i Danmark".

Efter at have læst rapporten "Open Source i Danmark -
udvikling og anvendelse" skrevet af E-Source
Development ApS for Patent og Varemærkestyrelse, har
jeg følgende betragtninger.

Vi må huske på, at rapporten dækker over brugen af
Open Source software, og evt. virkninger på brugen af
samme, i privat virksomhed. Dvs. den handler ikke om
det offentliges brug af Open Source.

Jeg har ikke kigget grundigt på deres påstande vedr.
brugen af forskellige typer licenser, hverken
kommercielle eller åbne, derfor er der ikke nogen
omtale af det. Der er helt sikkert andre på denne
liste, som kan give sit besyv med, hvad dette angår.

2. Indehold i rapporten.

Rapporten lader til at fået grundig research. Selv om
ikke alle er enige om deres synspunkter, har de trods
alt fået dækket en del punkter. Fået flere facetter
med, forskellige typer licenser, har fokuseret en del
på, men ikke kun kigget på, Linux, BSD-varianterne har
været nævnt, især fordi de er godt repræsenteret bl.a.
internet-firmaer.

Rapporten er ikke speciel pro-kommerciel, eller
anti-Open Source, men holder en rimelige god balance.
Bl.a. på side 14, punkt 2.4, tredie afsnit står der:

"I mange tilfælde er kvaliteten af Open Source
produkterne på højde med kommercielle produkter - på
nogle områder er kvaliteten af udvalgte Open Source
produkter endda højere end tilsvarende kommercielle
produkter."

Eller fra side 42, punkt 6.1, femte afsnit:

"Den effektive mulighed for fejlretning er således et
af de vigtigste argumenter for at anvende Open Source
modellen frem for traditionel kommerciel
softwareudvikling."

Hvilket jo stemmer for bl.a Apache, Postfix etc., og
så længe brugerne er personer med teknisk indsigt.
Når man ser bort fra disse positive elementer, bærer
rapporten dog præg af at være skrevet af personer, som
har draget konklusionen, og blot mangler at samle
informationer sammen, for at underbygge deres
påstand.

3. Mine betragtninger.

De har som en del af deres strategi for at underbygge
rigtigheden af deres påstande, delt brugerne af Open
Source software op i to. Den ene gruppe er typisk
netværksadministratorer, programmører eller lign. med
en teknisk forståelse, som ligger over gennemsnittet
af en almindelig PC-bruger.
Dernæst er der den typiske "det-skal-bare-virke"
slutbruger.

Den første gruppe ved som regel hvad der skal
implementeres, og er ikke bange for at få beskidte
fingre. Nogle er endda så dygtige, at de skriver deres
egne programmer, eller hjælper andre med dette. De har
stor nytte af Open Source, og deltager gerne aktivt,
da deres deltage samtidig giver et bedre produkt.

Dernæst har du den anden gruppe. Den typiske
slutbruger, som ikke har interesse eller
forudsætninger til at deltage aktivt i forbedringer af
programmer. Det er her jeg mener at rapporten forsøger
at skabe et fejlagtigt billede af, hvad Open Source
kan bidrage med.

Kernen i rapporten går på denne adskillelse. De mener
nemlig at den gængse bruger ikke er kompetent nok til
at deltage aktivt, så et produkt kan blive bedre. Læs
blot første sætning (ved sideskiftet), hvor der
afsluttes med at det "... derfor forudses, at det kan
blive vanskeligt at udstrække Open Source softwarens
effektive model for fejlretning til produkter, der
skal anvendes uden for kredsen af teknisk kompetente
brugere."

Spis den venner, her afslører de deres virkelige
identitet. Det er for tyndt at bruge det som et
argument, for at beholde udvikling af
klient-programmer inden for kommercielle
udviklingshuse. Jeg tør vædde på at selskaber som
Microsoft gnider sig godt i hænderne, når de læser
dette.

Fra side 42-43, punkt 6.1, hhv. sidste afsnit og
første afsnit:

"Samtidig har Open Source modellen for fejlretning
særligt sin styrke i forbindelse med produkter, der
anvendes af brugere med stor teknisk indsigt, f.eks.
produkter rettet mod brug på servere, idet det er
denne type brugere, som har mulighed for at deltage i
fejlretning. For produkter, der skal anvendes af
brugere uden teknisk indsigt, f.eks.
tekstbehandlingsprogrammer, vil langt hovedparten af
brugerne reelt ikke have tilstrækkelig indsigt til at
medvirke til forbedring af produktet.
Her vil brugerne være henvist til at indrapportere
fejl til de ansvarlige for udviklingsproduktet, og der
vil dermed være den samme adskillelse mellem brugere
og udviklere, som den der kendetegner kommerciel
softwareudvikling.
(sideskift)
Det må derfor forudses, at det kan blive vanskeligt at
udstrække Open Source softwarens effektive model for
fejlretning til produkter, der skal anvendes uden for
kredsens af tekniske kompetente brugere."

Her må vi skelne imellem dette med at gøre programmer
"brugervenlige", samt at fjerne fejl og
sikkerhedsbrister. Dette gøres ikke i rapporten. En
tilbagemelding på brugervenlighed foregår sikkert
bedst i en dialog med brugeren, det de i rapporten
beskriver som en kommerciel model. Men fejlretning og
forbedring af sikkerheden kræver ikke aktiv deltagelse
fra brugeren.

Mozilla-browseren har en funktion kaldet talk-back som
kan registrere fejl sket under afvikling af browseren.
Når mozilla starter første gang efter en ukontrolleret
afslutning, tilbydes brugeren den mulighed, om man
ønsker at sende et feedback til udviklerne af
programmet. Der findes helt sikkert lign. funktioner i
andre programmer.

Men igen har de et positivt syn mht. programmer som
udvikles efter Open Source modellen. På side 53,
punkt 6.11, sidste afsnit:
"Det kan på den baggrund ikke konkluderes, at Open
Source udviklingsmodellen generelt er kommerciel
softwareudvikling overlegen (eller omvendt). De to
udviklingsmodeller har hver sine fordele, og
kvaliteten af den udviklede software afhænger i høj
grad af de praktiske omstændigheder omkring
udviklingen samt af, hvilken type software der er tale
om."

Senere kommer der afsnit med politiske undertoner. Jeg
er enig i de overordnede linier, måden et samfund som
indordner sig efter kapitalistiske modeller, fungerer.
Det jeg studser over, er at de skråsikkert fastslår at
man skal blive ved sin læst, uanset hvad der sker. Men
jeg ved af egen erfaring at da jeg kastede mig ud i
MRTG (monitorering af båndbreddeforbrug), havde jeg
brug brug for en smtp-server. Dette krævede en korrekt
opsat DNS-server. Ingen af disse opgaver jeg påtog
mig, var en del af mit egentlige arbejde, og var pr.
definition spild af tid. Men jeg har i senere
sammenhænge haft brug for den viden jeg tilegnede mig.
Og det samme gør sig gældende, nok i mindre målestok
end for mig, for andre grupper.

Den generelle viden om IT er højere i dagens samfund,
end den var for fem år siden. Men ønsket om større
indsigt om computerteknologi er tilsvarende større.
Derfor er det forkert at bruge modeller for den
kapitalistiske værdiskabning som vores samfund bygger
på, når disse modeller er lavet før computere blev så
udbredte, som de er idag.
Der findes næppe undersøgelser som påviser
synergi-effekten, hvis en læge sidder og laver sit
eget lille program, som i sidste ende gør denne
specialist mere effektiv i en større sammenhæng, men
for den selvsamme person, i realiteten kaster noget af
sin tid væk på "usaglige ting". Afsnittet er på side
57, punkt 7.2, første afsnit:

"Dels skaber det ikke flere ressourcer at åbne
mulighed for at brugerne deltager i videreudviklingen
af software. For en lang række brugere vil
alternativet til at deltage i Open Source udvikling
være, at brugeren på en anden måde bidrager til
samfundsøkonomien, idet dele af den produktion
brugeren skaber her efter kan anvendes til at skabe
mulighed for, at andre kan udvikle software. Samtidig
er det langt fra givet at ressourcerne anvendes bedre
gennem samarbejde om udvikling. Dette kan være
tilfælde for nogle brugere - typisk professionelle
IT-folk - for hvem det i visse situationer vil kunne
betale sig at deltager direkte i videreudviklingen af
den anvendte software frem for at bidrage indirekte
via betaling af licensafgifter til leverandøren -
f.eks. fordi et bredere samarbejde omkring udvikling
giver synergi og for?get kreativitet. For hovedparten
af brugerne - ikke mindst specialister som læger,
jurister, håndværkere m.v. vil det dog være langt mere
effektivt, at brugeren bidrager til samfundsøkonomien
inden for sit eget speciale og overlader
softwareudvikling til professionelle
softwareudviklere. Netop denne specialisering og
arbejdsdeling er en væsentlig forudsætning for den
vækst, der er opnået i det kapitalistiske samfund,
..."

De forsøger at underbygge påstanden i forrige afsnit
på side 58, punkt 7.2, sidste afsnit:

"Det forekommer på den baggrund ikke indlysende, at
det generelt vil være samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt at mindske muligheden for
specialisering og arbejdsdeling samt for brug af
økonomiske incitamenter ved at frigive software som
Open Source."

De forsøger at skære alle over en kam, nogle har
hverken lyst eller evne til at udvikle, og skal
selvfølgelig heller ikke tvinges ud i det, andre
sidder med en lille programmør i maven el. lign. De
bør jo bidrage med sit, hvad enten det
micro-økonomiske lider skade eller ej. Har man råd
til, eller kan det firma man arbejder for, sagtens
afse nogle timer her og der, bliver det samlet
resultat trods alt bedre for samfundet. Større viden
må jo være målet.

Hilsen
Claus

_____________________________________________________
Ræse ned ad pisterne - eller sidde på hotelværelset?
Klik ind på Yahoo! Ski & Sne på: http://dk.snow.yahoo.com
Her finder du snerapporter for mere end 500 skisportssteder



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:17 CET