Backup af ESX til FreeBSD

From: Niels Wahlgreen (none@niels--wahlgreen.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Mon 17 Jan 2011 - 16:29:59 CET


From: Niels Wahlgreen <none@niels--wahlgreen.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: "bsd-dk@bsd-dk.dk" <none@bsd-dk--bsd-dk.dk.lh.bsd-dk.dk>
Date: Mon, 17 Jan 2011 07:29:59 -0800
Subject: Backup af ESX til FreeBSD

Hej liste,

Jeg ved ikke rigtigt om dette er off topic, da det mere er en generel forespørgsel end et konkret BSD problem.

Jeg har en VMware ESX server som kører en række forskellige guests (en blanding af FreeBSD og M$).

Jeg vil gerne lave en simpel og billig backup løsning over til en af mine FreeBSD servere, for eksempel med SSH eller Rsync, men også gerne med en eventuel anden løsning, så længe den kan køre på FreeBSD.

Det virker som om de fleste løsninger enten er dyre eller er baseret på en masse infrastruktur.

Jeg vil nødig skulle installere en Windows computer til at køre sikkerhedskopieringen og med SSH adgang til serveren tænker jeg at det må være muligt enten at hive filerne ud eller at snige et script ind på serveren som får den til at kopiere dem ud - men samtidigt skal der også tages højde for at de virtuelle diske er åbne mens der sikkerhedskopieres.

Er der nogen af jer som har gode erfaringer med dette? Eller må man bare betale hvad det koster at få en kommerciel løsning fra et af de store firmaer?

Med venlig hilsen

Niels



This archive was generated by hypermail 2b30 : Mon 31 Jan 2011 - 23:00:00 CET