Samba og %M

From: Stefan Kristensen <none_at_jems--mad.dk.lh.bsd-dk.dk>
Date: Tue, 31 Jul 2007 19:02:21 +0200
To: bsd-dk_at_bsd-dk.dk

Hej liste.

Jeg har lige sat en Samba op på min FreeBSD 6.noget (ja, jeg er en n00b
og har glemt kommandoen der kan fortælle mig versionsnummeret ;) )
Så er Samba jo så smart at man kan have separate biblioteker til hver
maskine der logger på. Firskt og frejdigt opretter jeg et bibliotek med
samme navn som min computer, Optiplex. Men lur mig om ikke det
fejlede... Et kig i Sama loggen afslørede loginforsøg fra en maskine med
en IP-adresse der mindede mistænkeligt om min, så jeg forsøgte at
oprette et bibliotek med klientens IP-adresse som navn. Og vupti, så
virkede det. Staks måtte jeg brokke mig her på listen for at komme af
med min harme, men vent... Hvad nu hvis jeg skrive noget i Description
feltet på min computer (der forresten er en WXP maskine)? Ja, så får jeg
søreme fat i Optiplex biblioteket. Og hvis jeg fjerner beskrivelsen, er
jeg tilbage i biblioteket med IP-adressen.
Og så til mit egentlige spørgsmål: Er det Windoze eller Samba den er gal
med, og kan jeg få det til at virke uden at skulle give alle mine
computere en beskrivelse?

--
Mvh
Stefan
Received on Tue 31 Jul 2007 - 20:02:25 CEST

This archive was generated by hypermail 2.2.0 : Thu 16 Jun 2011 - 15:13:51 CEST