Styring af konfigurationsfiler med CVS

From: Allan Wermuth (none@alw--it-service.sdu.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Tue 03 Jan 2006 - 09:37:21 CET


Date: Tue, 3 Jan 2006 08:37:21 +0000
From: Allan Wermuth <none@alw--it-service.sdu.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Styring af konfigurationsfiler med CVS

Hej

Inspireret af bl.a. Luke Kanies artikel, i Usenix tidsskrift ;login, om "using version
control in system administration", så begyndte jeg at bruge CVS til styring af vores
mailsystems konfigurationsfiler.

Imidlertid løb jeg ind i nogle problemer/uhensigtsmæssigheder omkring ownership og
file permissions. Efter at have checket directory/filer ind i CVS, og efterfølgende
checket dem ud igen til et temporært katalog, hvorfra jeg kopierede dem tilbage i
kataloget med de kørende versioner, så fik jeg jo ændret ownership og permissions.

Dette er generelt ikke særlig smart, så jeg ville høre om der er nogen, som har
erfaringer med subject, og evt. hvordan i har løst denne problemstilling.

Så vidt jeg har kunnet google mig til, så har man i tidligere versioner haft mulighed
for at bruge parameteren "PreservePermissions" i CVS config, men den mulighed er fjernet
igen, fordi løsningen var "Buggy". Dette ville heller ikke løse problemet med ownership.
Ownership problematikken har jeg ikke fundet nogen bud på at løse, og man kan jo ikke
regne med at alle filer i et setup har samme ownership. Nogle er ejet af root, og andre
f.eks. af nobody.

Formålet med versionsstyring af vores konfigurationsfiler var, at hvis man fik lavet en
fejl, så havde man muligheden for at "bakke" ved at checke den foregående version ud fra
CVS repository, og det kan jo nok også lade sig gøre hvis det kun var nogle få filer, men
hvis man f.eks. ville bakke hele directory incl. subdirectories (læs mange filer), så er
det jo svært at holde styr på ownership og permissions, og manuelt tilføje de rette owner-
ship og permissions. Om ikke andet, så går "fidusen" jo lidt fløjten ;-)

Gode råd og erfaringer er meget velkomne ;-)

mvh
Allan Wermuth



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:55 CET