Re: Løbet tør for plads :-)

From: Morten Liebach (none@m--mongers.org.lh.bsd-dk.dk)
Date: Sat 10 Dec 2005 - 13:14:25 CET


From: Morten Liebach <none@m--mongers.org.lh.bsd-dk.dk>
Subject: Re: Løbet tør for plads :-)
Date: Sat, 10 Dec 2005 13:14:25 +0100
To: bsd-dk@bsd-dk.dk

On Dec 10, 2005, at 10:19, Danjel Jungersen wrote:

> On 9 Dec 2005 at 19:09, Morten Liebach wrote:
>
>> Det undrer mig lidt at der ikke er nogen der har foreslået at lave en
>> ny partition og flytte alt fra /usr/ports/* dertil og så slette
>> indholdet af /usr/ports og mounte den nye partition på det nu tomme /
>> usr/ports. Husk at lave en ny linie i /etc/fstab så næste gang
>> maskinen bootes ikke bliver uden ports træet.
>>
>> Derved undgår man nedetid, man får mere plads og alle er glade.
>>
> Det lyder meget som det jeg havde tænkt mig (bortset fra at jeg ville
> tage hele /usr), men det bringer mig desværtre ikke videre, men måske
> har jeg spurgt forkert.
> Alle forslag går på at oprette nye partitioner, men det er faktisk
> her jeg er mest i tvivl.
> Under installationen var det jo let nok, men nu er skærmbilledet
> anderledes, og jeg kan ikke helt greje alle optionerne i man'en.

Jeg går ud fra det er OpenBSD som i dit tidligere spørgsmål. Læs
først http://openbsd.mongers.org/faq/faq14.html, det du skal gøre
minder meget om '14.3 - Adding extra disks in OpenBSD'.

disklabel -E wd0

Det vil droppe dig ind i samme interface til disklabel(8) som du
havde under installationen med wd0 diskens disklabel. Dette
forudsætter selvfølgelig at det er wd0 disken du har ekstra plads på,
og at du enten er root, eller bruger sudo(1) (bedst).

Husk at lægge mærke til hvad bogstav din nye partition får.

Når du så har lavet en label skal du køre newfs på /dev/wd0x, hvor x
er det bogstav du fik fra disklabel(8) trinnet. Du behøver ikke at
give nogen af alle de options der er til newfs(8), defaults er OK.

Dernæst mounter du den nye disk og kopierer ting over:

mount /dev/wd0x /mnt
cp -Rfp /usr/ports/* /mnt
umount /mnt
rm -Rf /usr/ports/*

Så er tingene kopieret over, alt er slettet fra /usr/ports og du er
klar til at mounte /dev/wd0x på /usr/ports. Ret /etc/fstab og
indsæt flg.:

/dev/wd0x /usr/ports ffs rw,nodev,nosuid,softdep 1 2

et sted *efter* den linie hvor /usr mountes.

Så er det bare at køre en 'mount /usr/ports' og du har dit ports træ
tilbage med den nye plads du lavede. Se mount(8) under option '-o'
for en beskrivelse af hvad nodev, nosuid etc. betyder.

Ret nemt som du kan se.

I det hele taget så check lige at du forstår hvad alle kommandoer
betyder inden du fyrer dem af, det er meget vigtigt for din
forståelse og for at det går godt. Jeg har heller ikke testet at det
virker sådan som jeg har beskrevet det, så vær forsigtig. ;-)

> Håber ikke at jeg er alt for dum ;-)
> Men jeg bliver da klogere hele tiden...

Du citerer fra OpenBSD's FAQ, så den har du læst, det er et godt
skridt. Brug FAQ'en flittigt, den er god og kan redde dig fra en
masse besvær.

Du kan med fordel droppe ind til enten en Install Cafe i Odense eller
en Happy Hacking aften i København og få hjælp, det er meget nemmere
og hyggeligere end per email, men selvfølgelig er det lidt langt væk
hvis du bor i Halvrimmen eller sådan noget...

Mvh.
Morten

-- 
http://m.mongers.org/weblog/



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:55 CET