Serial console og DOS

From: Erik Nordström Andersen (none@erik--erik-n-andersen.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Wed 25 Feb 2004 - 00:57:41 CET


Date: Wed, 25 Feb 2004 00:57:41 +0100
From: Erik Nordström Andersen <none@erik--erik-n-andersen.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Serial console og DOS

Hej

Jeg er nystartet FreeBSD bruger. Jeg har lige installeret 5.2.1 som
hjemmeserver, og pillet skærm og tastatur af. Jeg har en gammel bærbar,
som jeg vil bruge som terminal, hvis serveren f.eks. fejler under boot
og jeg ikke kan logge ind med ssh. Det er en gammel sag (Commodore
486sx-ltc, 4mb ram, 80 mb hd) som det kun er lykkedes mig at installere
DOS på.

Jeg har forbundet laptop og server med et serielkabel, og rettet
boot.config og /etc/ttys, så FreeBSD bruger serielporten under boot. På
laptoppen har jeg lagt et terminal emulator program (kermit v. 3.16).
Forbindelsen fungerer fint, jeg får hele smøren op på laptoppen når
serveren booter, og jeg kan logge ind og køre kommandoer.

Problemet er, at jeg nogle gange får en "WARNING: terminal is not fully
functional" fejl, f.eks. ved kommandoen "less" (men ikke "more"). vi og
ee kan næsten ikke bruges, det ser ud til at linieskiftene slet ikke
bliver sendt afsted, så det hele står i én pærevælling.

Er det kermit eller FreeBSD, der fejler? Com porten er sat op til baud
rate 9600, no parity, 1 stop bit og 8 databits. Det tog mig en krig at
finde en terminal emulator til DOS, er der nogen der kender en bedre? -
eller som kan finde ud af at installere FreeBSD på 4 Mb RAM? :-)

Mvh Erik



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:37 CET