Re: Softwarepatenter ???

From: Poul-Henning Kamp (none@phk--phk.freebsd.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Sat 06 Sep 2003 - 11:17:05 CEST


To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Re: Softwarepatenter ??? 
From: "Poul-Henning Kamp" <none@phk--phk.freebsd.dk.lh.bsd-dk.dk>
Date: Sat, 06 Sep 2003 11:17:05 +0200

In message <none@5.2.1.1.0.20030906104400.033b4b70--wolverine.joergensen.net.lh.bsd-dk.dk>, Jimi Joergens
en writes:

>Hej Beasties,
>
>Jeg er ikke helt klar på hvorfor man synes softwarepatenter er en
>dårlig ide..

De fleste er vist enige om at det ikke er "software patenter generelt"
men derimod "software patenter som foreslået" der er dårlige.

I teorien drejer det sig sådan set bare om at sikre at der er
"værkshøjde" på patentet, så kunne de fleste af os sikkert acceptere
dem.

I virkeligheden er der derimod sådan at patenter, software som
andre, er blevet en handelsvare blandt giganter som M$, IBM, GE,
Cisco osv og disse giganter har derfor en stor interesse i at
forbedre patenter som handelsvare og ikke giver en meter for
hvad patenter egentlig er lavet for.

Den oprindelige grund til at man indførte patenter: at beskytte den
lille opfinder imod de store firmaer, er bestemt ikke opfyldt nu om
dage og listen over exempler på det modsatte er talrige.

Argumentet med at patent-processen sikrer at opfindelsen ikke bliver
tabt for samfundet holder heller ikke en meter fordi ofte bruger store
firmaer patenter til at forhindre udvikling der ville gøre deres
produkter mindre lukrative.

Som exempel herpå kan du tage at G.E har et patent der vedrører
multipol generatorer i vindmøller som de udelukkende bruger til
at holde konkurrenter med denne teknologi ude af deres hjemme
marked. Eller det faktum at hvis du lancerede en bil der havde
en turbine som motor ville du blive sagsøgt af firmaer der ikke
har rørt en turbine i mange år.

Og det er også tankevækkende at alle de videnskabelige analyser jeg
har kunnet opspore alle viser at patenter som sådan i bedste fald
er samfundsneutrale.

Det ville være rart hvis man kunne sætte sig ned og forhandle
en patentordning på plads som dækkede de områder hvor der er
et legitimt behov.

F.eks bør der være en kompensation for de ofte dekade-lange
godkendelseskrav til medicin. (Andre har nævnt kryptografi som et
eksempel men den er jeg ikke enig i.)

Problemet er blot at "den anden part" er så fuldstændig ligeglad
med alt andet end profit, profit & profit at ethvert argument om
samfundsnytte og retfærdighed er spildte guds ord på ballelars.

Derfor har de fleste af os resigneret til en position der hedder
"ingen software patenter".

-- 
Poul-Henning Kamp       | UNIX since Zilog Zeus 3.20
phk@FreeBSD.ORG         | TCP/IP since RFC 956
FreeBSD committer       | BSD since 4.3-tahoe    
Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:31 CET