Backup

From: Mikkel C. Simonsen (none@mcs--post5.tele.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Fri 28 Mar 2003 - 03:25:56 CET


Date: Fri, 28 Mar 2003 03:25:56 +0100
From: "Mikkel C. Simonsen" <none@mcs--post5.tele.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Backup

Jeg mangler et nyt backup system til en FreeBSD server.

Jeg bruger på nuværende tidspunkt et Tandberg SLR50 drev (25GB) og BRU.
Men det er efterhånden sjældent det lykkes at lave en fejlfri backup, så
jeg tror drevet er ved at være slidt op...

De 25GB er for lidt - der er 90GB diskplads i serveren, og det stiger
nok i fremtiden. Men backupdrev med større kapacitet (og især medierne)
er meget dyre, så jeg har overvejet at lave backup på en ekstern
harddisk i stedet. En 120GB USB2 eller FireWire disk koster jo ikke ret
meget. Men så er spørgsmålet bare - hvad understøtter FreeBSD? Efter
hvad jeg har kunnet finde ud af er USB2 ikke understøttet, men jeg har
set FireWire nævnt. Er der nogen der har aktuel information om USB2 og
FW understøttelse? Den 4.3R der er installeret på serveren nu
understøtter jo nok ingen af delene ;-)

Ellers var det måske en mulighed at lave backup over NFS på en
overskuds-PC med en harddisk-skuffe, hvis det kun er USB1.1 der er
understøttet pt.

Men hvad så med software? BRU kan ifølge man-siden også skrive til en
fil i stedet for bånd. Men kan man oprette 40-60GB filer uden videre på
FreeBSD?

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:28 CET