Re: Linux reliability test - nogle kommentarer?

From: Poul-Henning Kamp (none@phk--phk.freebsd.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Sat 27 Dec 2003 - 23:50:48 CET


To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Re: Linux reliability test - nogle kommentarer? 
From: "Poul-Henning Kamp" <none@phk--phk.freebsd.dk.lh.bsd-dk.dk>
Date: Sat, 27 Dec 2003 23:50:48 +0100

In message <none@20031227220742.GA22539--miracle.mongers.org.lh.bsd-dk.dk>, "Jesper Louis Andersen
" writes:

>* Jeg synes konklusionen mangler en fundering i de tal og det data
> der er praesenteret. Hvordan naar de frem til det? Rent statistisk
> burde man nok have betragtet 15-45 dages vinduet, gaettet paa hvad
> outcome de sidste 15 dage er og saa se om det holdt stik. Det er
> vist bare umuligt med de tal vi her har faaet stukket i hovedet.

Hvis jeg nu indrømmede at jeg er et iriterende gammelt brokkehoved,
så ville jeg have lejlighed til at påpege at gentagne undersøgelser
igennem de seneste tyve år har vist at i gennemsnit 40% af alle
driftsfejl skyldes driftspersonalet.

Der er også vist at disse "40%" svinger meget fra installation til
installation, primært afhængigt af driftspersonalets "professionalism"
og "ethics".

Hvis man satte mig til at drive en FreeBSD box tror jeg man ville
finde en utroligt høj reliability (hvis det ikke var for de der
svenske strømsklovne, så ville jeg her have pastet nogle uptimes
som illustration her) mens jeg sikkert ikke kunne holde en Windows
box i luften mere end en uges tid ad gangen.

Hvis der er en variabel der kontrolerer 40% af driftproblemerne
og den ikke er med i undersøgelsen, så er undersøgelsen ikke ret
meget værd, set fra statistisk synspunkt, hvis de resterende 60%
skyldes mere end en enkelt variabel.

Spørgsmålet der rettelig burde belyses i en sådan undersøgelse er
vel derfor i virkeligheden, for et givent pålidelighedsmål, hvad
koster det at drive denne HW+SW kombination, og kan man i det hele
taget skaffe det personel med de nødvendige egenskaber og evner ?

Dette er indlysende afhængigt af så mange variable, ikke mindst
postnummer, at enhver form for anvendelig analyse eller undersøgelse
enten bliver for smal til at kunne bruges generelt, eller for vag
til at sige noget der kan bruges overhovedet.

For små installationer er det dog stort set uden betydning, man har
ikke råd til en kvalitets driftsorganisation hvis ikke der er en
helt speciel kritikalitet over applikationen til at justificere
udgiften. Her opnår man den bedste driftkvalitet ved at afpasse
teknologien efter mandskabet: Har man gode windows folk så kører
man windows, har man gode *ix folk, så kører man det.

For store installationer siger erfaringen det samme som den har
sagt siden slutningen af tresserne: De centrale personer kan aldrig
blive for gode. Dette er simpel economy of scale: Hvis det centrale
team hos Yahoo skærer 1 minut af den tid driften tager per maskine
per dag, så er det 20 fuldtidsstillinger de har sparet. Tilsvarende
kan de koste enorme udgifter hvis de ikke er gode nok til at undgå
bommerter.

IT drift er notorisk en udgiftspost, det er meget sjældent at de
ligefrem hiver penge hjem til firmaet, men undgåede udgifter er
også en slags indtjening.

Den gamle Mærsk sagde ofte: "Ingen udgift skal os ramme, som
ved rettidig omhu kunne være undgået", det kunne mange driftchefer
og EDB folk med stor fordel lægge sig på sinde.

Poul-Henning

-- 
Poul-Henning Kamp       | UNIX since Zilog Zeus 3.20
phk@FreeBSD.ORG         | TCP/IP since RFC 956
FreeBSD committer       | BSD since 4.3-tahoe    
Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:34 CET