Mac OS X, HFS+ er noget slam ;-)

From: Henrik Lund Kramshøj (none@hlk--kramse.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Sun 04 Aug 2002 - 00:54:23 CEST


Date: Sun, 4 Aug 2002 00:54:23 +0200
From: Henrik Lund Kramshøj <none@hlk--kramse.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Mac OS X, HFS+ er noget slam ;-)

Hejsa

Jeg har idag haft nogle oplevelser med Mac OS X version 10.1, som
jeg hermed vil overdrage - og måske spare jer for problemer!

Jeg havde installeret Mac OS X på min nyindkøbte 60GB Maxtor 740 fluid
...blabla... IDE disk - den fungerede upåklageligt.

MEN

Jeg havde partitioneret således at der var en 10GB systempartition
og resten kaldte jeg 'userdata'. Det var sådan set fint nok, bortset
fra at jeg havde store problemer med at lave CVS check-out fra en
OpenBSD server, hmmm det var da underligt ??
Den døde altid når den var ved at checke cvs kommandoerne ud??

Det viser sig at når der var et 'CVS' katalog, og den skulle oprette
kataloget 'cvs' - så bøvsede den. Generelt kan HFS+ altså ikke kende
forskel på 'CVS' og 'cvs' - og giver fejl!
Hvad gør man så når man står med en stor datapartition man ikke kan
bruge til det tiltænkte formål? - man skifter da bare til Unix File
System på den!

Det kan man åbenbart ikke særligt let, og kun med Mac OS X boot CD
kunne jeg ændre det, jeg overså blot en lille advarsel om at fordi
jeg ændrede typen på den ene partition skulle ALLE partitioner på
disken formateres!!

Det virker for mig besynderligt at ALLE partitioner skal formateres,
men det betød at min system partition blev skrubbet ren!, og mit
hjemmekatalog /Users/hlk forsvandt :(
(jeg havde flyttet data væk fra datapartitionen, den forventede jeg
ville blive overskrevet, men data på systempartitionen havde jeg ikke
forventet skulle dø)

Jeg har derfor mistet en del tilretninger, et par IPv6-Mac OS X
værktøjer, min bookmarks fra Mozilla og lidt andet pjat - surt.

Ved søgning på google fandt jeg dog Data Rescue til Mac på
http://www.prosofteng.com/index.php?datarescue&personal
Det kan hentes i en demo/trial, hvor man kan restore 1 fil pr session
og det koster $89.95

Med dette værktøj kunne jeg se en liste over hvilke filer jeg havde
kopieret fra data partitionen til min system partition, og dermed
forsikre mig om at der ikke er "vitale" data iblandt
- derfor har jeg heller ikke købt Data Rescue programmet

Programmet virkede dog meget professionelt, og det hentede ihvertfald
en enkelt fil uden problemer.

Så, PAS PÅ HVIS I VIL ændre på jeres partitioner på en Mac!
- jeg skal ihvertfald nok passe på fremover!

-- 
Mvh
Henrik Lund Kramshøj - Mac OS X newbie ;-)
hlk@kramse.dk, hlk@sikkerhedsforum.dk, hlk@inet6.dk, lund@diku.dk



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:21 CET