RE: historie

From: Bernino Lind (none@lind--catpipe.net.lh.bsd-dk.dk)
Date: Tue 03 Jul 2001 - 12:01:55 CEST


From: "Bernino Lind" <none@lind--catpipe.net.lh.bsd-dk.dk>
To: <none@bsd-dk--bsd-dk.dk.lh.bsd-dk.dk>
Subject: RE: historie
Date: Tue, 3 Jul 2001 12:01:55 +0200

Bugger, WSJ har fjernet historien...

Anyway her er den, til de der ikke kender den, kilde: www.sol.dk

Windows indeholder FreeBSD-kode
Af ComON
19. juni 2001 12:31

Microsofts korstog mod open-source programmer har lidt et alvorligt
nederlag. Fredag i sidste uge måtte softwarefirmaet indrømme, at den
internetbaserede posttjeneste Hotmail stadig bruger open-source
operativsystemet FreeBSD.

Hotmail har mere end 100 millioner brugere, og er dermed et af de mest
besøgte sites på internet. Microsoft købte Hotmail i 1997 - på det tidspunkt
kørte tjenesten udelukkende på FreeBSD servere - og firmaet har sidenhen
arbejdet på at få flyttet tjenesten til Windows-maskiner.

Microsoft har tidligere sagt, at Hotmail nu udelukkende kører på Windows.
Men en anonym medarbejder hos Microsoft siger til avisen Wall Street
Journal, at firmaet har beholdt FreeBSD fordi operativsystemet på flere
områder er bedre end Windows. FreeBSD anvendes bl.a. bannerstyring og "DNS
hosting" på Hotmail.

Softwarefirmaets indrømmelse fik frivillige FreeBSD eksperter til at granske
flere Microsoft-produkter, heriblandt Windows, og de fandt talrige eksempler
på, at Microsoft har indbygget FreeBSD-kode.

Programmørerne fandt bl.a. FreeBSD-kode i TCP/IP-komponenter i Windows 2000,
som håndterer alle forbindelser til nettet.

Det er fuldstændig lovligt, fordi FreeBSD er open-source, og en talsmand for
softwarefirmaet siger, at det ikke står i modsætning til firmaets kritik af
open-source; kritikken er nemlig primært rettet mod Linux og ikke FreeBSD,
ifølge Microsoft.

(Kilde: Wall Street Journal)

-----Original Message-----
From: owner-bsd-dk@bsd-dk.dk [mailto:owner-bsd-dk@bsd-dk.dk]On Behalf Of
Bernino Lind
Sent: 3. juli 2001 11:56
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: historie

BSD-Dk'ere - jeg vil gerne lave en historie om
http://daily.daemonnews.org/view_story.php3?story_id=2171 bundet sammen med
http://public.wsj.com/news/hmc/sb992819157437237260.htm

Men jeg har brug for at vide hvor BSD-Dk vil hen og hvilken offentlig mening
der skal være omkring BSD-Dk...: de hårde drenge, de intellektuelle, de
revolutionære, de pragmatiske...! Jeg kan forme historien som vi har lyst
til, med den målgruppe vi har lyst til at have: forretningsmænd og kvinder,
nørder, linux folk, chefer i Microsoft...måske lige undtaget hjemmegående
husmødre...

Jeg mener personligt at hykleriet vil ingen ende tage, og det er på tide at
nogen siger noget NU omkring denne historie. Samtidig mener jeg at MS gør
stor skade på det marked de selv lever af: "de ved jo ikke hvad de selv gør"
agtigt - som fulde mænd i BMWere på motorvejen...hvad mener bestyrelsen ?

Bestyrelse; I må give mig et mandat til at skrive for BSD-Dk, samt give
nogle praj om hvilken retning og ansigt BSD-Dk skal have ikraft af valget
som presse officer.

Vi snakkes!

--
med venlig hilsen / Best Regards
Bernino Lind - adm. dir. (CEO) - +45 7021 0050
catpipe Systems ApS - www.catpipe.net
Best done FreeBSD solutions



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:11 CET