bsd-dk til DKUUG generalforsamling

From: Flemming Jacobsen (none@fj--batmule.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Mon 27 Nov 2000 - 09:40:08 CET


From: Flemming Jacobsen <none@fj--batmule.dk.lh.bsd-dk.dk>
Subject: bsd-dk til DKUUG generalforsamling
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Date: Mon, 27 Nov 2000 09:40:08 +0100 (CET)

Hej,

I torsdags holdt DKUUG generalforsamling.
Jeg deltog pga. min almindelige DKUUG involvering.

Det viste sig dog at bsd-dk havde stemmeret, hvorfor Morten
Johansen (der heldigvis var tilstede for SuperUsers) og jeg
satte os sammen for at finde bsd-dk's holdning til formand og
bestyrelse i DKUUG.

For nu at gøre en _meget_ lang generalforsamling kort, og derved
spare mine fingre (detaljer kan fås på næste møde):
  + Vi stemte på Myanne Olesen (den tidligere formand) som
    formand. Alternativerne var: Keld Simonsen og Ole Tange.
  + Til bestyrelsen stemte vi på alle andre end Keld Simonsen,
    idet den del af bestyrelsen der ikke var på valg MEGET
    tydeligt tilkendegav at Kelds deltagelse ville få arbejdet
    til at gå i stå.
    Ole Tange (SSLUG), Hans Schou (FLUG), Claus Etellerandet
    (KLID) blev bla. valgt.
  + Der var en del diskussion omkr. budgettet og om
    vedtægtsændringer, men det berører os ikke direkte, så det
    gider jeg ikke lige referere i detaljer.
    Budget og vedtægtsændringer blev sendt tilbage til den nye
    bestyrelse med "besked" om at levere et mere gennemarbejdet
    og sammenhængende stykke arbejde.
    Når disse vedtægtsændringer kommer vil de i den nye og
    formentlig udvidede form berøre vores forhold til DKUUG (dog
    formentlig i positiv retning). Mere senere.

Moralen af dette møde er egentlig at bsd-dk ER med i DKUUGs FORA
(forum for foreninger som os) samarbejde, det er blot
kommunikationen fra den tidligere direktør Bo, der har været for
utilstrækkelig - det er bla. også derfor at vi ikke vidste at vi
havde stemmeret.

        Hyg'
        FJ

-- 
Flemming Jacobsen       Email: fj@batmule.dk       Phone: +45 3916 1833
   ---===   If speed kills, Windows users may live forever.   ===---



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:03 CET