Re: Spam problem ifb. m. falsk 'Return-Path' (Sendmail MTA)

From: Lasse Hillerøe Petersen (none@lhp--toft-hp.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Fri 17 Nov 2006 - 15:36:39 CET


To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: Re: Spam problem ifb. m. falsk 'Return-Path' (Sendmail MTA)
From: Lasse Hillerøe Petersen <none@lhp--toft-hp.dk.lh.bsd-dk.dk>
Date: Fri, 17 Nov 2006 15:36:39 +0100 (CET)

Phil skrev:
>On Fri, Nov 17, 2006 at 12:21:02PM +0100, Flemming Jacobsen wrote:
>>
>> 3) Opgrader din OpenBSD til FreeBSD ;-)
>
> Det var ikke dybgående nok -- du får ikke en T-shirt :)

Hvis I spøgefugle kan smile færdig, så kunne en af jer måske
uddybe hvad der vil være af fordele ved et skift til FreeBSD mht mail,
ud over at jeg formoder FreeBSD har default Postfix lisom NetBSD.

Jeg læser min mail temmeligt råt (spamfilter mellem ørerne)
og har også bemærket en voksende tendens til at min adresse misbruges
som falsk afsender i spam.

Hvor meget reduktion vil en SPF record betyde i praksis? Den forudsætter
jo at den spam-modtagende mailserver slår SPF op for at afgøre om den
skal sende en bounce-mail eller ej.

Jeg ved godt det ville være dybt i strid med RFC (2)821 - men efterhånden
synes de at være effektivt ude af trit med virkeligheden - ville det
være mere end en smule uacceptabelt helt at droppe postmaster mail
som koncept?

Under alle omstændigheder kan jeg se at min mailserver også sender
"dumme" bounces ud (eller forsøger på det, i hvert fald.) Er der en
nem måde at disable bounces fuldstøndig på i Postfix? Det ville i
hvert fald ikke være i modstrid med SMTP RFCen så vidt jeg kan se,
hvis serveren altid enten svarer 250 eller 550 på en MAIL kommando, og
aldrig nogensinde sender en bounce nogen steder.

Er der andre grunde til at bruge SPF end at man så ikke uforvarende sender
bounces til en misbrugt trediepart? Så vidt jeg kan vurdere er SPF ikke
en generelt accepteret uproblematisk standard endnu?

At droppe udsendelse af bounce mails helt vil nok ikke være en løsning
for alle mailservere, men i mit tilfælde tror jeg det ville være langt
den simpleste og mest effektive model.

-Lasse



This archive was generated by hypermail 2b30 : Thu 30 Nov 2006 - 23:00:03 CET