usædvanlige tegn i subject-felt

From: Claus Guttesen (none@cguttesen--yahoo.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Thu 07 Nov 2002 - 22:10:54 CET


Date: Thu, 7 Nov 2002 22:10:54 +0100 (CET)
From: Claus Guttesen <none@cguttesen--yahoo.dk.lh.bsd-dk.dk>
Subject: usædvanlige tegn i subject-felt
To: bsd-dk <none@bsd-dk--bsd-dk.dk.lh.bsd-dk.dk>

Hej.

Jeg har skrevet et perl-script som tager imod mail med
vedlæg, og gemmer disse på disken. Dem som sender
disse vedlæg til os, bruger subject-feltet til at
angive en mappe de vil have lagt det i, samt deres
mail-adresse i selve mailen.

Jeg bruger Mailtools-pakken til at parse mailen, og
det hele fungerer helt OK. Har fjernet de fleste
hvad-nu-hvis-situationer. Men så kom jeg i tanke om et
fænomen jeg også har set på vores mailing-liste,
nemlig når en mail-klient omskriver tekst så den
f.eks. ser sådan ud:

=?iso-8859-1?Q?Re:_BF8ger_om_FreeBSD?

Den oprindelige tekst var - som de fleste kan læse sig
til - Re: Bøger om FreeBSD.

Men hvad er det der sker, hvilken mail-klient går ind
og forandrer på teksten? Og hvordan programmerer jeg
det i perl, så den kan tage hånd om sådanne ting?

Hele molevitten afvikles på FreeBSD med postfix, perl,
et lille program kaldet uudeview. Uudeview har den
glimrende egenskab, at den kan konvertere BinHex-filer
(Mac-mail-format) til MIME/Base64. Dette kan også
klares inde fra perl, men det virkede læste jeg mig
først til senere.

Hilsen
Claus

Beskyt din computer mod virus og misbrug! Læs mere i Yahoo! Sikkerhedscenter på www.yahoo.dk/sikkerhedscenter



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:25 CET