vedtægter...

From: Poul-Henning Kamp (none@phk--freebsd.org.lh.bsd-dk.dk)
Date: Mon 26 Mar 2001 - 14:20:28 CEST


To: bsd-dk@bsd-dk.dk
Subject: vedtægter...
From: Poul-Henning Kamp <none@phk--freebsd.org.lh.bsd-dk.dk>
Date: Mon, 26 Mar 2001 14:20:28 +0200


Idet jeg ikke har set nogen email fra bestyrelsen med de nye vedtægter
sender jeg dem lige til listen så i kan studere dem:

Dette er den fil der blev vist og editeret under mødet (derfor den
lidt hæmmede horizontale udbredelse).

Poul-Henning

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----

 1. Foreningen
 ------------------

 a. Foreningens navn er "BSD-DK".

 b. Foreningen har til formål at fremme
    kendskabet til og udbrede brugen af
    operativsystemer afledt
    af Berkeley Software Distribution
    kildeteksterne.

 c. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

 d. Generalforsamlingen er foreningens øverste
    myndighed.

 e. Foreningen ledes af en bestyrelse valgt af
    generalforsamlingen.

 f. Foreningen kan ikke oparbejde en formue ud
    over hvad der er nødvendig for foreningens
    daglige drift.

 g. Foreningen kan ikke stifte gæld.

 h. Forening og bestyrelse påtager sig intet
    ansvar for skader, det være sig personlige
    eller materielle, der opstår i forbindelse
    med foreningens aktiviteter.

 i. Foreningen hæfter udelukkende med sin formue
    og der kan ikke gøres regress mod foreningens
    bestyrelse eller medlemmer.

 2. Medlemsskab
 ---------------------

 a. Medlemmer er alle fysiske personer der er
    tilmeldt foreningens "announce" email liste.

 b. Medlemmer kan ekskluderes af en majoritet
    på 2/3 af bestyrelsen for et specificeret
    eller uspecificeret tidsrum.

 c. Foreningen kan ikke opkræve kontingent af
    medlemmerne.

 3. Generalforsamling
 -----------------------------

 a. Ordinær generalforsamling afholdes i August
    måned i en af Danmarks fem største byer.

 b. Extraordinær generalforsamling indkaldes
    hvis bestyrelsen eller 10 medlemmer begærer
    det.

 c. Alle generalforsamlinger indkaldes med 21
    dages varsel via e-mail til alle medlemmer
    og via foreningens web-sider.

 d. Alle medlemmer kan stille forslag til
    dagsordenen, disse forslag skal være
    bestyrelsen i hænde senest 9 dage før
    generalforsamlingen.

 e. Bestyrelsen offentliggør endelig dagsorden
    på foreningens web-sider og email til alle
    medlemmer 7 dage før generalforsamlingen.

 f. Generalforsamlingen kan kun træffe
    beslutninger om forslag der er på
    dagsordenen og ændringsforslag hertil.

 g. Generalforsamlingen er kun beslutningsdygtig
    hvis den er lovligt indkaldt, beslutninger
    tages ved simpelt stemmeflertal.

 h. For at afgive gyldig stemme til
    generalforsamlinger, skal personer være
    medlemmer på indkaldelses-dagen jvf 3c)
    for den pågældende generalforsamling,
    samt på generalforsamlings tidspunktet.

 i. Fuldmagter kan anvendes. En gyldig fuldmagt
    skal indeholde: Navn, Adresse, E-mail, Tlf.
    og underskrift. Oplysningerne skal være
    bestyrelsen ihænde senest dagen før
    generalforsamlingen.

 4. Bestyrelsen
 -------------------

 a. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen
    blandt de af foreningens medlemmer, der
    stiller sig til rådighed.

 b. Bestyrelsen består af 5 til 9 personer, der
    vælges for 1 år af gangen.

 c. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand
    næstformand og kasserer.

 d. Bestyrelsen udsender inden 14 dage efter
    generalforsamlingen referat af
    generalforsamlingen, herunder konstituering.

 e. Bestyrelsen skal føre protokol over sine
    beslutninger og gøres tilgængelige for
    medlemmerne.

 5. Vedtægter
 ------------------

 a. Vedtægtsændringer vedtages af
    generalforsamlingen med en majoritet på
    2/3 af afgivne stemmer.

 6. Opløsning af foreningen
 ------------------------------------

 a. Opløsning af foreningen skal vedtages på
    to på hinanden følgende generalforsamlinger,
    afholdt med minimum 21 dages mellemrum.

 b. Den afsluttende generalforsamling beslutter
    hvad der skal ske med foreningens aktiver,
    passiver og evt. gammelt skrammel.

-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: PGP 6.5.1i

iQCVAwUBOrsKfx9/qQgDWPy9AQHHuQQAk6LQQ1WPVsYSAgrKGwDkLrEtoV7rIY+Q
AVUxehoiTWOo3yW1ezeAXj7s+TmsF4VUFigr9suY23pGRwckFCIQnpVNNPcv9WYm
PVk51fkotTXvWnqOQEAsSP24zdAALYOuGo1g99z22UGUDrz7SNb+laueOCg+sNjy
DSk1w/4Zzew=
=2hM2
-----END PGP SIGNATURE-----

--
Poul-Henning Kamp       | UNIX since Zilog Zeus 3.20
phk@FreeBSD.ORG         | TCP/IP since RFC 956
FreeBSD committer       | BSD since 4.3-tahoe
Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:05 CET