PC'en er bestilt; men - NetBSD CD?

From: Lasse Hillerøe Petersen (none@lhp--toft-hp.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Tue 14 Mar 2000 - 00:26:41 CET


Date: Tue, 14 Mar 2000 00:26:41 +0100
To: bsd-dk@bsd-dk.dk
From: Lasse Hillerøe Petersen <none@lhp--toft-hp.dk.lh.bsd-dk.dk>
Subject: PC'en er bestilt; men - NetBSD CD?

For nogen tid siden spurgte jeg om råd til hvilken PC jeg -- som Mac-ejer
-- skulle anskaffe til at køre NetBSD.

Nu har jeg så bestilt en maskine. Af økonomiske årsager har jeg ladet
prisen været den begrænsende faktor, og er nået frem til følgende, som jeg
har bestilt ved Århus PC Lager (som så selvfølgelig her i aften fik dårlig
omtale i DR's nyhedsflade, men det skræmmer mig nu ikke):
AMD K6-2 450MHz
64 MB RAM
S3 (Trio?) grafikkort, 8 MB
17 GB seagate harddisk
"billigt" 10/100 netkort til 149,-
CD-ROM (mærke vides ikke)
"standard" tastatur og mus
15" skærm

Det hele løber op i 5500,- med moms, når jeg henter maskinen i morgen.

Jeg håber at der ikke er nogen af disse komponenter der ikke virker med
NetBSD, men det vil jo vise sig. Hvis der er nogen der på forhånd kan sige
"Det og det duer ikke", så modtages input stadig med tak inden tirsdag
middag - indtil da tror jeg jeg stadig kan nå at lave lidt om i systemet.

MEN
da jeg ikke har nogen hurtig adgang til Internettet pt (TeleDK kan først
tilbyde ADSL på min central fra 1/7), vil jeg specielt meget gerne høre om
der er nogen her i Århus der har en NetBSD-i386 1.4.1 CD som vedkommende
ikke har noget imod at låne mig en dag eller to? Hvis du samtidig skulle
ske at have et relativt nyt macppc snapshot liggende ville det være helt
optimalt, da PC'en bl.a. skal anvendes som netboot-server for min iMac DV
SE.

(Erik Bertelsen, er du min redningsmand?)

På forhånd 1000 tak!

-Lasse



This archive was generated by hypermail 2b30 : Wed 15 Nov 2006 - 18:24:02 CET