Besøg BSD-DK standen på Open Source Days i weekenden!

From: Thomas Steen Rasmussen <thomas_at_gibfest.dk>
Date: Thu, 07 Mar 2013 09:30:16 +0100
To: announce_at_bsd-dk.dk

Hejsa,

I weekenden er der Open Source Days på CBS. Det starter lørdag
morgen og slutter søndag aften, altså den 9-10. marts 2013.

Traditionen tro har vi i bestyrelsen forberedt en BSD-DK
brugergruppe stand. Vi plejer at have nogen forskellige BSD
teknologier som vi demonstrerer for interesserede. De
foregående år har vi haft følgende live demoer på programmet:

2010: pf/carp firewall redundans
2011: virtualbox VM med storage på redundant ZFS storage på HAST
2012: FreeBSD jails på mange måder

Planen for i år er at vise nogen af de upcoming teknologier vi kan
vente os i FreeBSD 10. Systemerne er jo bygget med clang så det i
sig selv er jo værd at snakke om.

Vi har Raspberry PI's med FreeBSD på for at vise FreeBSD på ARM
platformen. De laver pt. ikke så meget men det virker! :)

Vi har en netværksdemo hvor vi viser FreeBSD 10 (-current) med det
nye CARP (carpdev but not really) og den nye SMP pf implementering.
Det foregår på 2 maskiner med 10 gigabit netkort, for også at vise at
FreeBSD er med når vi snakker 10gig udstyr. Udstyret er venligst
udlånt af Henrik Kramshøj den flotte fyr, mange tak for det!

Sidst men ikke mindst vil vi også gerne - hvis vi når det - vise
hvad vimage kan, og hvad bhyve (the BSD hypervisor) kan i dag.

Bestyrelsen håber at medlemmerne vil lægge vejen forbi og se hvad
vi har lavet, selvom den primære tanke naturligvis er at vise folk
som ikke allerede i dag bruger BSD hvad de går glip af.

Håber vi ses i weekenden - vi har de foregående år fået stor ros
for vores brugergruppe stand, netop fordi vi har teknisk indhold
og ikke bare deler cd'er ud. Det er vi stolte af, og vi håber vi kan
leve op til forventningerne endnu et år.

På vegne af bestyrelsen og BSD-DK OSD teamet,

Thomas Steen Rasmussen / Tykling
Received on Thu 07 Mar 2013 - 09:30:21 CET

This archive was generated by hypermail 2.2.0 : Wed 27 Mar 2013 - 10:39:20 CET