Lokale til Generalforsamling i BSD-DK

From: Søren Hansen <none_at_shan--soeren-hansen.dk.lh.bsd-dk.dk>
Date: Thu, 24 May 2007 23:21:48 +0200
To: announce_at_bsd-dk.dk

Hejsa

Vi vil i år forsøge, at få afholdt den ordinære generalforsamling for
BSD-DK lørdag den 25. august. En lørdag, idet det derved giver de fleste
mulighed for at deltage uden at skulle spekulere på at køre en lang
køretur hjem samme aften og på arbejde dagen efter. Så reserver derfor
allerede nu denne dato i kærestens/ægtefællens kalender.

Det ville være rart at høre, om der er nogle af foreningens medlemmer
ude i det ganske land, som har mod på at stå for lokalebooking. Eneste
krav er ifølge vedtægterne, at generalforsamlingen skal foregå i en af
Danmarks 5 største byer: København, Århus, Odense, Aalborg eller Esbjerg.

Skriv til bestyr@ hurtigst muligt, og inden den 1. juni hvis du har
reelle muligheder for at arrangere generalforsamlingen, og kan skaffe en
lokalebooking (ja, jeg ved det er meget kort tid, og undskylder for
dette). Vi regner med at krydre arrangementet med et spændende foredrag
eller noget happy hacking alt efter hvilke muligheder vi har.

Får vi ingen henvendelser, vil vi efter 1. juni selv stå for
arrangementet, og det må så forventes at komme til at foregå i København.

På vegne af bestyrelsen,
Søren Hansen
Received on Thu 24 May 2007 - 23:29:03 CEST

This archive was generated by hypermail 2.2.0 : Sat 19 Mar 2011 - 00:10:39 CET