Juleforedrag med Poul-Henning Kamp torsdag d. 12/12 kl. 19.00

From: Sidsel Jensen (none@purple--hamster.dk.lh.bsd-dk.dk)
Date: Tue 03 Dec 2002 - 20:04:16 CET


Date: Tue, 3 Dec 2002 20:04:16 +0100 (CET)
From: Sidsel Jensen <none@purple--hamster.dk.lh.bsd-dk.dk>
To: announce@bsd-dk.dk
Subject: Juleforedrag med Poul-Henning Kamp torsdag d. 12/12 kl. 19.00


hej $Rødder

BSD-DKs juleforedrag
====================

Kom til Teatersports oplæg med Poul-Henning Kamp, FreeBSD kerneprogrammør
torsdag d. 12/12 kl. 19.00 på DIKU
Datalogisk Institut, Kbh. Universitet, Universitetsparken 1, 2100 København Ø.

Poul-Henning Kamp har gennem de sidste 10 år været dybt involveret og
vidt omkring i udviklingen af FreeBSD kernen. Derfor stiller han op på
slap line og vil besvare publikums spørgsmål til FreeBSD, 5.0 kernen,
ports, userland, eller hvad folk nu finder interessant.

Vi starter foredraget med at lade hatten gå rundt, så folk kan bidrage med
deres spørgsmål. Vi bliver ved lige så længe vi gider - eller til der
ikke er flere spørgsmål !

Kort om Poul-Henning Kamp
=========================
Poul-Henning har kørt UNIX lige siden Minix 1.0 udkom. Han var en aktiv
del af FreeBSD core team i perioden 1994 - 2000. Han har skrevet, omskrevet
og ryddet op i mange dele af FreeBSD kernen. Han er manden bag FreeBSD's
memory allocator, en password scrambler, beerware licensen, jails,
sysctls og meget mere. Poul-Henning er selvstændig, og har det sidste
stykke tid færdiggjort et stort arbejde for NAI Labs, hvor han har
implementeret GEOM.

Kom og leg med !

Du skal melde dig til her :
http://www.bsd-dk.dk/events/eventdetails.php?event=10
så vi har en ide om hvor mange der kommer.

Alle er velkomne.

Bemærk der er alarm på dørerne til DIKU, så kom til tiden.
Dørerne er åbne fra 18.45 - 19.00

--===>>GOD JUL<<===--

mvh. Sidsel Jensen
på vegne af BSD-DK bestyrelsen



This archive was generated by hypermail 2b30 : Thu 16 Nov 2006 - 17:53:54 CET